Fredam Brands driver elektronik-webshoppen KompoNemt og udvikler sine egne systemer til lager og logistik. Alt er tænkt, kodet og testet af en, der selv står med pakkerne og pallerne.
Dansk webshop med elektronik, sensorer og værktøj til hobby, skole og 3D-print.
Læs mere ↓Eget lagerstyringssystem, der tager ordren fra webshop til pakke på vej – og videre til bogføringen.
Læs mere ↓Mobilt værktøj til varemodtagelse på kølelager: scan, infeed og datoer – direkte ude på gulvet.
Læs mere ↓Gør dine idéer til virkelighed med de helt rigtige KompoNemter.
KompoNemt er en dansk webshop for alle, der kan lide at bygge selv – fra den nysgerrige begynder med sit første blinkende LED til den erfarne maker, der skal have ESP32, sensorer og servoer til næste projekt.
Alt ligger på eget lager i Glostrup, så der er ingen tre ugers ventetid fra udlandet og ingen told-overraskelser. Prisen du ser, er prisen du betaler – og spørgsmål bliver besvaret på dansk af en, der selv har brændt fingrene på loddekolben.
Besøg webshoppen ↗Arduino UNO, Nano og ESP32 – hjernen i projektet.
Temperatur, fugt, lys, regn, relæer og displays.
Loddekolber, multimetre, pincetter og måtter.
Kabler, krympeflex, modstande og kondensatorer.
Startsæt og kits som Plante-Vanderen – klar til at gå i gang.
KompoNemme Guides og Værkstedets Logbog med kode og hjælp.
Et lille udpluk af sortimentet.
ESP32 (Type-C) inkl. Expansion Shield
0.96" OLED Display I2C
Plante-Vander Kit
MG90S Micro Servo (Metal Gear)
Elektronik Komponent Startsæt
DuPont Jumper Kabler 40-pin
Modstands-sortiment 600 stk.
Trådløst USB Loddekolbe-Sæt
"Husk nu modstanden! (Både den på 220 ohm og den mod at give op, når koden ikke virker)"
Hele lageret og hver eneste ordre – samlet ét sted.
KompoNemt WMS er et warehouse management system skrevet fra bunden i Python. Det kører på en server i lageret og binder webshoppen, fragtfirmaerne og bogføringen sammen, så en ordre går fra "betalt" til "på vej" uden at noget skal tastes to gange.
Systemet holder styr på hvor hver vare står, hvad der er ved at løbe tør, og hvad der mangler information – og det printer selv pakkesedler, fragtlabels og hyldeetiketter til lagerets printere.
🔒 Internt system – ikke offentligt tilgængeligtOrdrer hentes fra Shopify og plukkes efter lokation.
GLS, DAO pakkeshop og brev via Shipmondo – printes automatisk.
Betaling trækkes og faktura sendes videre til bogføringen.
Lavt lager og genbestillingspunkter vises med det samme.
Vare-, lokations- og fri-etiketter direkte fra systemet.
Hvem gjorde hvad og hvornår – alt bliver logget.
Sådan flyder en ordre gennem systemet.
Oversigten på lager-PC'en. Alle tal er sløret.
Fra Excel-ark på kontoret til telefonen i hånden – ude på gulvet.
SID er udviklet til varemodtagelsen på et kølelager, hvor der hver dag skal holdes styr på hundredvis af paller med korte holdbarhedsdatoer. Før skete det i Excel-ark med makroer på en enkelt PC – nu sker det på telefoner og håndscannere, mens man står ved pallen.
Navnet siger det hele: Scan, Infeed og Dates. Medarbejderne ser kun det, de skal bruge, mens ledere har adgang til data, rapporter og brugerstyring.
🔒 Internt system – ikke offentligt tilgængeligtInfeed-listen laves automatisk og krydses af, når pallen er kørt ind.
Advarsler om varer, der er ved at blive korte – før det er for sent.
Slå en palle op med kameraet eller håndscanneren på et sekund.
Tæl gulvet op og se med det samme, hvad der mangler eller er ekstra.
Registrering samlet ét sted i stedet for spredte regneark.
Godkendte enheder, personlige koder og fingeraftryk på telefoner.
Bygget til at blive brugt med handsker på i et kølerum. Alle varer, tal og navne er sløret.
Fredam Brands er en lille dansk virksomhed, hvor alt fra varelager til software laves i eget værksted. KompoNemt er det nørdede familiemedlem, der står for printplader og loddetin.
Ved siden af webshoppen udvikles værktøjer, der løser konkrete problemer i lager og logistik – bygget af en, der kender hverdagen på et lager indefra, og som hellere vil skrive et program end udfylde det samme regneark to gange.